Image for Vær god ved andre

Vær god ved andre

6th april 2017

Vi vil alle gerne være glade og lykkelige. Dette mål bliver afspejlet i reklamer, mode, kendiskultur og i medierne. Men det viser sig ofte, at ingen af disse viser den sande vej til lykke. Så hvor kan vi finde lykken?

 

At vise kærlighed og medfølelse overfor dem vi kender, dem vi møder og alle organismer på jorden - dét er et godt sted at starte. En undersøgelse i glæde, som blev foretaget af Harvard Business School i 2010, viste at folk med et altruistisk livssyn - i dette tilfælde, folk som var økonomisk generøse i forbindelse med at give til velgørende formål - var de mest lykkelige.

Fordelene der er, både for os selv og dem omkring os, ved at leve medfølende og med kærlighed har været anerkendt længe. The gamle Buddhistiske digt, Metta Sutta, omhandler dette, særligt 'kærlig venlighed'. Kærlig venlighed er defineret som det stærke ønske om velvære og lykke for andre. Digtet bør gentages af individet for derved at finde frem til essensen i kærlig venlighed, både inde i en selv og i alle andre.

På Pali (et af de oprindelige sprog fra det indiske subkontinent) er ordet metta multifunktionelt idet ordet omfavner både kærlig venlighed, venskab, velvilje, fællesskab, forståelse og pacifisme. Essensen af metta er et altruistisk synspunkt der nærer dyb kærlighed og venlighed for andre, i modsætning til venlighed der tager udgangspunkt i ens egne interesser. Eller, som den nutidige Buddhistiske lærer Sogyal Rinpoche kort forklarer det:

"Pas på dig selv, så du kan passe på andre, og pas på andre, så de kan passe på dig."

Moderne forskning viser gang på gang de mange positive fordele ved godhed og medfølelse, ikke kun for de der viser og modtager medfølelse, men også dem der observerer det. De kan opleve en forbedring i deres humør og bliver automatisk mere åbne for selv at give lidt medfølelse og godhed videre. Kort sagt, kan én god gerning starte en dominoeffekt og give glæde og lykke til mange mennesker.

Der er ingen tvivl om, at mere end nogensinde har verden brug for folk, som stikker ud fra mængden og viser godhed og medfølelse. Hvad end du beslutter, at give et kompliment til de første tre mennesker du møder, eller at lave mad til din nabo som er godt oppe i årene, så er fordelene for alle omkring dig - og dig selv - så mangfoldige, at de ikke kan tælles. Så prøv at gøre en god gerning - lad dig styre af godhed og medfølelse. Små gerninger kan virkelig gøre en stor forskel og være med til at skabe en mere lykkelig, glad og venlig verden for os alle.