Image for Pukka har produceret plastik-fri teposer i over 10 år

Pukka har produceret plastik-fri teposer i over 10 år

8th februar 2018

Plastik i teposer er et ofte diskuteret emne, som efterlader mange forbrugere forvirrede og forfærdede, og får dem til at stille spørgsmål til tepose-produktion. Herunder vil vi svare på de mest hyppige spørgsmål vi får.

Hvorfor indeholder nogle teposer plast og hvorfor er der så meget fokus på det?
Nogle tepose-producenter bruger papir og smeltbare plastfibre (oftest polypropylen) til at forsegle de fire hjørner af teposerne. Problemet med dette er, at selvom du slipper for en tekop fuld af flydende teblade, så bruger de fleste te-drikkere te fra en pose som er holdt sammen af ​​plast. Ja, det er 158 millioner plastforseglede teposer, der bruges hver dag eller 57 milliarder om året, hvilket efterlader omkring 180.000 kg te-affald per dag, som ikke kan komposteres uden at frigive milliarder af mikroplastpartikler på land og i hav.

Hvad er alternativet og eksisterer der allerede en plastfri tepose?
Pukka blev etableret som en økologisk og bæredygtig teproducent i 2001 og fandt en måde at indkapsle al godheden fra vores kvalitetsurter i en tepose uden at ty til plastik. Løsningen ... et sting.

Pukkas teposer har dobbeltkammer (to sider, foldet på midten, hvilket giver urterne masser af plads til udfoldelse under infusion) og sys sammen i toppen af ​​posen med et sting med en certificeret økologisk bomuldssnor. Vi var det første firma nogensinde, der begyndte at bruge en økologisk snor til at holde vores hæftefri og plastfri tepose sammen. Selvom det er en mere kostbar og kompleks proces, er hver tepose en garanti for, at der ikke er plast i din kop te, og at teposen er komposterbar, samt 100% biologisk nedbrydelig.

Kan en bionedbrydelig tepose være plastfri?
Når det kommer til "biologisk nedbrydelig", må du ikke lade dig ikke narre til at tro, at biologisk nedbrydelige teposer automatisk er plastfri. EU-standarder giver mulighed for en vis mængde plastindhold, når det kommer til bestemmelse af, om et produkt kan klassificeres som biologisk nedbrydeligt eller ej. Mange 'pyramide'- teposer er ofte lavet af ikke-bionedbrydelig nylon eller en genetisk modificeret plantebaseret plastik (såsom majsstivelse), der kun kan nedbrydes, hvor der er industriel madindsamling.

Hvad med "kuverten", hvori teposen ligger?
Selvom det blot er indpakningen, vil du måske også gerne vide mere om kuverterne, hvori Pukkas teposer ligger.

Der er to måder at holde en tepose frisk:
Emballer de enkelte poser eller emballer hele æsken. Dette er meget vigtigt, hvis du vil beskytte de terapeutiske økologiske urter og æteriske olier. Hos Pukka foretrækker vi at pakke hver tepose ind i en kuvert, så selvom teæsken er åben, forbliver de individuelle teposer friske. Den gode nyhed er, at vi efter fire års forskning og udvikling nu kan præsentere en genanvendelig polypropylen-fri kuvert. Vi starter med at lave denne nye kuvert til fem af vores teer - og ved udgangen af ​​2018 vil alle vores teer blive produceret med disse genanvendelige kuverter.

Selvom kuverten stadig indeholder et meget tyndt lag plastik for at bevare friskheden og de æteriske olier, kan den nu med god samvittighed smides i papirkurven. Da plast-belægningen nu er meget tyndere, vil denne investering hjælpe os til at fjerne mere end 150 tons plast fra vores forsyningskæde hvert år fra 2019. Det vil også betyde, at over 650 ton papir fra vores kuverter kan genbruges.

For yderligere at hjælpe til reduktion af brug af plastik på globalt plan vil vi med glæde hjælpe andre tefirmaer til at bruge den samme teknologi, som vi har pioneret. Så hvis du arbejder i en tevirksomhed, der også ønsker at benytte genanvendelige kuverter til indpakning af jeres teposer, kan du kontakte os, og så vil vi videregive detaljerne om den virksomhed, vi arbejder med.