Kokosris

Image for Kokosris

Kokos er en fast del af det sydindiske køkken. Du finder bl.a. grøntsager tilberedt med revet kokos, kokoschutney og mange forskellige søde sager er baseret på denne skønne frugt med det hvide kød. Kokosris er et skønt alternativ til almindelige basmatiris med sin cremede smag og konsistens der så smukt komplementerer curries og andre retter. 

Portioner
2-3 Personer
Forberedelsestid
2 timer
Tilberedningstid
15 minutter

Sådan gør du

  1. Læg risene i blød i vand i 2 timer. Skyl dem grundigt efterfølgende.
  2. Risene hældes derefter i en sauterpande med tyk bund og kokosmælken tilsættes. Lad det simrekoge og rør igennem en enkelt gang.
  3. Læg låget på, skru ned til laveste varme og lad det simre i 10 minutter.
  4. Tag gryden af blusset og tilsæt kokosolien og lad det stå og trække i 5 minutter.  
  5. Rist kokosmelet let, hæld risene i serveringsskål og drys med kokos. 
  6. Servér og nyd.